Ny bestyrelse øjner første spadestik
27.01.2012
Efter flere års arbejde er der nu håb om, at første spadestik til EOR’s nye ridecenter i Marbæk bliver i det sene forår.
Esbjerg og Omegns Rideklub modtog i december 2011 miljøgodkendelse til det nye ridecenter i Marbæk, og det bevirkede mere havre i flyttebarometret.
På flyttebarometret er der indtegnet milepæle i den lange proces, inden flytningen fra Sjelborgvej til Marbæk kan blive en realitet - og der fyldes løbende havre på barometret, så alle kan følge med i, hvad der er sket, og hvor langt der er igen. Miljøgodkendelsen fra Esbjerg Kommune var et skridt på vejen.
- Af forskellige årsager er tidsplanen skredet lidt, men nu forventer vi, at første spadestik er indenfor øjenvidde i det sene forår. Vi glæder os helt vildt til de nye omgivelser, idet de gamle bygninger er helt klar til nedrivning og skal give plads til byggemodning af nye parcelhusgrunde, siger klubbens nye formand, Torben Farup Henriksen.

Barometeret er sat op på et tørt sted i stalden, så havren ikke bliver våd. Bygningernes tage er nemlig lidt utætte, så formanden siger spøgefuldt, at hestene trænes i at gå med gummistøvler og paraply.
Entusiastiske
Faktum er dog, at alle i klubben er meget entusiastiske og glæder sig til flytningen. Ikke mindst flokken af glade unge mennesker, der brænder for deres sport
- I takt hermed får vi i ledergruppen og i udvalgene lyst til for alvor at sætte Esbjerg på landkortet i ridesporten. Det nye center rummer nemlig mulighed for at afvikle et hav af aktiviteter, og vi glæder os til at kunne byde velkommen til gæster i ordentlige rammer, beliggende i et af Vestjyllands smukkeste naturområder: Marbæk. Vi oplever meget stor interesse for at ”flytte ind”, når det nye er klar, og kan snart melde alt optaget i de nye stalde, siger Torben Farup Henriksen.

De næste milepæle hedder blandt andet ”Byggetilladelse” - ”Entreprenørkontrakt underskrives” – ”1. spadestik” - ”Rejsegilde” – inden ”Vi flytter”.