Forældre med til guldbryllup

Når man er med til sin datters guldbryllup, så er man oppe i alderen, må jeg nok erkende. Det er der ikke ret mange, der oplever, siger Richardt Torsland.
Han og hustruen Marie bliver hurtigt enige om, at det også skyldes, at folk bliver senere gift i dag, og at der er mange, hvis ægteskab ikke holder.
- Før i tiden holdt man sammen alligevel, hvis der var lidt knuder i ægteskabet, konstaterer Marie Torsland.
Både hun og Richardt er 90 år.
Den 24. maj havde deres datter og svigersøn, Marion og Willy Olesen, guldbryllup, og det blev fejret med 67 gæster i Vester Nebel Forsamlingshus, hvor også sølvbrylluppet blev holdt for 25 år siden.
For 69-årige Marion var det helt specielt at have begge sine forældre med til den store dag, og hun havde glædet sig helt vildt.
- Det er mere end et halvt år siden, jeg sagde til dem: I må sørge for, at I holder jer gående, så I kan komme med til festen, fortæller Marion.

Dejlig fest
Guldbrylluppet blev en dejlig oplevelse, ikke mindst for guldbrudeparret naturligvis, og Marie og Richardt var med til hele festen.
Den 6. november i år er det Marie og Richardt, der skal fejres, for da har de været gift i 70 år og har således jernbryllup. I alle årene har de boet i huset på Vinkelvej i Hjerting, hvor Richardt også er født og opvokset.
Som 18-årig kom Richardt tilfældigt til Fanø for første gang i sit liv sammen med en kammerat, og her mødte han Marie. De blev kærester, og hver gang Richardt var hjemme efter at have været ude og fiske, besøgte han Marie. Den 1. august 1938 kom Marie til Hjerting som 20-årig, og den 6. november samme år blev de gift.

Gravede sandorm
Det var en tid, hvor det var småt økonomisk for det nygifte par, så Marie gravede sandorm, ligesom alle andre i Hjerting i øvrigt gjorde dengang. Ormene blev solgt til en af de tre orme eksportører i Hjerting.
- Vi gravede her i Hjerting, i Sædding, i Marbæk og på Langli, fortæller Marie, og som en pudsighed husker hun, hvordan de under 2. verdenskrig tog sien over hovedet, når der var luftalarm. Som om det skulle hjælpe noget, hvis der faldt en bombe.
Den første gang, Marie gravede orm, gravede hun for 25 øre, og senere blev hun rigtig skrap til det.
- Min svigermor kunne grave tre gange så mange orm som alle andre, understreger Willy Olesen.
Marie gravede også for fuld speed, da hun var gravid med sønnen Jens i 1941, og hun fortsatte med at grave, indtil hun var 48 år.

Du er en pjat
Datteren Marion derimod blev aldrig ormegraver, for hun syntes, de store orm med hår på var ulækre.
- Du er en pjat, lød det fra mor Marie, som i øvrigt også har hakket roer og været hjemmehjælper i 14 år.
Richardt var fisker i 23 år og arbejdede derefter ved Esso i 25 år på Læssevejen overfor sildeoliefabrikken.
I dag har Richardt og Marie en times hjælp hver 14. dag – resten af husholdningen klarer parret selv. Fire børn har resulteret i, at der nu også er ti børnebørn og 16 oldebørn, hvoraf de ti allerede er konfirmeret.

Tidligt gift
Marion og Willy Olesen, som indirekte har bidraget med syv af oldebørnene i kraft af deres egne fire børn, blev da også tidligt gift. Nemlig da Marion var 19 og Willy 21 år.
- Vi var unge, men det var ikke usædvanligt at blive gift, når man var mellem 18-20 år, siger Marion.
Hun startede egentlig som sygeplejeelev, men brød sig ikke om det, sygeplejersker laver. Hun ville hellere pleje patienter og blev derfor sygehjælper. Senere fik hun leddegigt og har i mange år ikke kunnet arbejde.
Willy, som nu er 71 år, er fra et lille husmandssted i Forumlund mellem Tarp og Varde og er ud af en søskendeflok på ni, hvoraf de to døde som små. Han kom ud at fiske efter at have haft forskellige småjobs på landet og fiskede indtil 1985, hvor han solgte sit skib, og i 1997 gik han på efterløn.