Kærligheden holdt til krig og kutterliv

Det er de færreste, der kan prale af at have boet i sit hus i 70 år. Eller have et barn, som fylder 70 år, og have været gift i 70 år.
Marie og Richardt Torsland kan.
Ægteparret fejrer den 6. november jernbryllup efter at have delt noget nær trekvart århundrede i medgang og modgang. De bor stadig sammen i huset på Vinkelvej i Hjerting, som de overtog fra Richardts bedsteforældre i 1938, og det er et hus med liv i, for 11 børnebørn og 16 oldebørn er det blevet til gennem tiden.
- Vi spiser altid varm mad om middagen, for jeg gider ikke bruge eftermiddagen på at lave mad. Det sker jo også tit, at vi får besøg der, smiler Marie.
Hun sidder sammen med Richardt ved vinduet i stuen, hvor de kan kigge ud på den lille villavej, hvor det ene hus efter det andet slynger sig langs asfalten. Da deres historie begyndte, var der fire stråtækte huse på vejen, vandpumpe, toilet i gården og kun to i Hjerting, der havde biler: Hr. Høj, som ejede badehotellet, og Kaptajn Hansen fra Amigo.
Richardt blev født i et hus på Strandvejen, men børneflokken på fire syntes ham for trang, så da han havde lært at gå, udvandrede han og fandt selv vejen til sine bedsteforældres hus på Vinkelvej, hvor han flyttede ind.
Marie havde ikke færre end ti søskende omkring sig, og hendes familie var bosiddende på Fanø. Det var også på Fanø, det hele begyndte. 18-årige Richardt var taget over på øen for at gå i biografen, og da han mødte den jævnaldrende Marie uden for biografen, var der et eller andet, der sagde klik.
- Siden jeg så hende første gang, glemte jeg hende aldrig.

Til havs efter bryllup
Marie faldt lige så pladask for Richardt, og de blev ringforlovet. Giftermålet skulle dog komme til at vente lidt længere, end de to havde lyst til, for der kom en mund- og klovsyge på tværs, så papirudvekslingen med myndighederne gik trægt.
I mellemtiden tog det unge par til hovedstaden, hvor Richardt gjorde tjeneste som marinesoldat, mens Marie fik plads hos en familie. Da de vendte hjem igen, fik de endelig grønt lys til at blive gift.
- Om det var vigtigt at blive gift? Ja, dét var det. For hun ventede en lille, smiler Richardt.
Han arbejdede som fisker, og inden brylluppet kom han hjem med lyseblåt stof fra England. Det var til Maries brudekjole. Den 6. november 1938 blev parret gift på Fanø, kun under overværelse af den nærmeste familie og uden nogen festligheder.
- Vi tog hjem med 11-båden. Så var det dét, siger Marie.
To dage efter måtte Richardt ud at fiske, og ulykkeligvis røg hans kutter ind i en voldsom storm. Vandet piskede ind over skibet, to mænd faldt over bord, og en af dem omkom. Richardt tænkte på sin nygifte og gravide brud derhjemme. Heldigvis kom kutteren på ret køl, og Richardt nåede hjem til sin Marie igen.
- Det var nogle hårde år. Og det var småt i den første tid. Fiskeriet var jo ret usikkert, og da så krigen kom, ville tyskerne bestemme over, hvor vi måtte sejle, siger Richardt.

Marie gravede orm
Hjemme i Hjerting var parret flyttet ind i Richardts bedsteforældres hus, som de havde købt for 4.500 kroner. Bedstemoderen boede der stadig. Mens Marie var gravid med sønnen Jens, begyndte hun at grave orm og hakke roer i det område, hvor Gl. Guldagervej i dag ligger. Det var de mange, der gjorde. Og Marie var en af de bedste. 2,50 kroner fik man for en fyldt bakke.
- Kan du huske, at du somme tider kom og bar bakker for mig, fordi jeg ikke selv kunne løfte dem? ler Marie, og Richardt nikker.
Fire børn kom til verden i det lille hjem, hvor hele familien sov i samme soveværelse, og hvor Richardt efterhånden indså nødvendigheden af at gå i land.
- Du var 38 år, da du stoppede, siger Marie
- Vel var jeg da ej, siger Richardt.
- Jo, du var. Det var i 1956, smiler Marie.
- Nå. Når du nu siger det så, ler Richardt.

På skovtur
Han fik job hos Esso på havnen, hvor de læssede tankbiler og gav dem olie. Når både han og Marie havde fri, tog hele familien af og til på skovtur. Så cyklede Richardt ud og satte børnene af i skoven ad flere omgange.
- Kan du huske, fatter, hvordan du cyklede frem og tilbage? Bevar mig vel, hvor får folk meget hjælp til at have børn i dag, siger Marie, der også arbejdede 14 år som hjemmehjælper.
- Ja, og hvad var det, vi så den anden dag? At 35 procent bliver skilt? siger Richardt med en rynke i panden.
- De tåler ingen modgang i dag, siger Marie eftertænksomt.
Det gjorde Marie og Richardt, men der blev heldigvis mest lykke i deres liv. Og det er der stadigvæk. Hver dag starter de dagen med ristet bakskuld, og Richardt får en stor kaffepunch og Marie en lille snaps. Middagen kan være stegte ål og rødspætter, og til aften får Richardt altid et stykke sild. De spiller kasino, og Richardt læser historier for Marie.
En gang om måneden tager Marie på indkøb med sin datter, og hver 14. dag vasker Marie og Richardt tøj.
- Jeg sætter det over, fatter bærer det ud, jeg hænger det op, han bærer det ind, og så lægger jeg det sammen, smiler Marie.
På reolen står bryllupsbilledet fra Fanø i 1938. Richardt tager det op i sine hænder.
- Vi må jo have kunnet forliges. Vi er i hvert fald stadig glade for hinanden, siger han.
- Ja, og det er hovedsagen, smiler Marie.